Aut. opdatering af Windows 10

Jeg blev fornylig kontaktet af en af mine kunder, som troede, at det var mig, der uden videre havde opdateret hans PC fra Windows 7 til Windows 10 via fjernbetjening.

Jeg måtte melde hus forbi, at det ikke var mig der havde været på spil; men jeg kunne heller ikke forstå, at det var Microsoft, der selv havde lavet opdateringen.

Dagen efter læser jeg så i Computerworld (15/3-16), at Microsoft rent faktisk er begyndt automatisk at opdatere til Windows 10, og at mange brugere er rasende!

Jeg synes ikke, at det er en fairfremgangsmåde; men det ændrer ikke ved, at jeg synes at Windows 10 er en rigtig god Windows; men jeg ved godt at der er virksomheder, m.v. som ikke kan bruge den.

Marts 2016