IOS 11 frigivet

Den 19. september frigav Apple den nye version af styresystemet IOS – det hedder IOS 11, og som altid, når der kommer en ny version af et styresystem, gik jeg straks igen med at afprøve det.

Jeg har her den 21. september 2017 med held installeret det på følgende udstyr:

  • En ældre iPad air
  • En iPad mini 4
  • En iPad Pro 12,9″
  • En iPhone 6

Installationen af den nye IOS-version tager vel omkring en halv times tid.

Indtil videre er forløbet positivt, og for os er der ikke sket de store ændringer. På iPad siden er der dog sket det, at de har fået en “Dock”, lige som de “rigtige” Mac computere. I første omgang så det ud til at strømforbruget på iPhonen var steget; men det skyldtes vist en ny-installeret app.

21. september 2017