Ny inst af Windows med Creators update

Jeg havde downloadet ISO filen af den nyeste Windows 10 (Windows Creators Update fra 11. april 2017) og brændt den på en DVD, da jeg stod for at skulle lave en “ren” Windows installation på en Lenovo Ideapad 100 bærbar PC.

Mit første problem var at komme ind i BIOS på PC’en; men ved nærmere undersøgelser viste det sig, at en sådan bæbar Lenovo har et microskopisk lille hul i maskinens venstre side. Når man stikker en knappenål ind i dette hul starter PC’en op med adgang til både BIOS og Boot-menuen. Hullet er så lille, at du ikke kan bruge en papirclip.

Jeg gik ind i Boot-menuen og valgte opstart på et eksternt USB DVD-drev, hvori den før omtalte Windows DVD var monteret.

Installation foregik temmelig hurtigt (< 0,5 time)

Konklusion: Man kan altså installere Windows 10 fra en DVD med den nyeste opdateringspakke (Creators Update), og således undgå  installation fra en gammel Windows 10 DVD med deraf følgende mange tidskrævende opdateringer.

Der skulle ikke oplyses licenskode for Windows – den må være kodet ind i maskinens BIOS.

……….. og maskinen booter på kun 14 sekunder.