Windows 10 jubilæumsopdatering

Microsoft har den 2. aug. 2016 frigivet en større opdatering, som de kalder “Windows 10 Jubilæumsopdatering” (Anniversary Update).

Du kan hente opdateringen her.

Jeg har foreløbig kun udført 3 opdateringer af Windows 10 med denne version. Det var på en Lenovo Ideapad 100 med en dobbelt-kernet Intel Celeron, en stationær PC med 4-kernet Intel processor og en stationær PC med en dobbelt-kernet Intel processor.

Disse opdateringer forløb helt uden problemer; men det tog temmelig lang tid, så du skal altså afsætte nogen tid til opdateringen (måske flere timer – afhængig af PC). Når først opdateringen er sat i gang, forløber processen helt automatisk, så du behøver altså ikke at sidde og overvåge forløbet!

3. august 2016