Windows opdatering – okt. 2017

Microsoft har frigivet en større opdatering til Windows 10 her i oktober 2017. De kalder opdateringen for Windows Fall Creator Update, og den har jeg nu installeret på 2 maskiner – en nyere Medion dual core notebook og en lidt ældre dual core HP desktop. Begge maskiner kører med SSD diske.

Opdateringen ser ud til at tage temmelig lang tid, så det er altså ikke bare lige noget du gør, hvis du sidder og skal bruge din PC. For begge maskiner gælder, at de begge var næsten 2 timer om det – før alt var på plads efter flere genstarter. Oplevelsen var en rigtig “Microsoft” oplevelse, hvor man ind imellem troede, at nu var opdateringen gået ned.

Behøver jeg at sige, at jeg synes, at der som privat bruger, er bedre alternativer – Linux og macOS.

19. okt. 2017