MacBook Pro 2012 baggrundsbelysning

Min gamle MacBook fra 2012 mistede pludseligt baggrundsbelysningen, og jeg var egentligt indstillet på, at den var "færdig", og at det næppe kunne betale sig at reparere en 9 år gammel maskine.


Jeg lavede dog en “ren” installation af macOS Catalina, og da den bootede på et USB medie, kunne jeg se skærmbilledet, når jeg lyste på skærmen med en lommelygte. Alt var OK, men baggrundsbelysningen manglede stadig.


Et godt stykke inde i installationsprocessen (af Catalina) kom baggrundbelysningen pludseligt tilbage, og alt var normalt.


Da den genstartede under installationen af Catalina, manglede baggrundsbelysningen igen i et stykke tid, hvorefter det kom tilbage.


Efter installationen af Catalina er fuldført genstartede jeg maskinen, og alt var i orden. Jeg har nu haft maskinen slukket og genstartet mange gange over et par dage, og alt er normalt


Er der nogen, der kan forklare, hvorfor baggrundbelysningen i skærmen pludselig forsvinder, men kommer igen ved gen-installation af macOS?


Et medlem af “Den danske Apple Gruppe” foreslår, at nulstille SMC og NVRAM, og jeg tror at disse er blevet nulstillet under den “rene” installation.