MitID - installation

I efteråret 2021 begyndte man at rulle afløseren for NemID ud. Den nye løsning, som hedder MitID, tilbydes brugerne drypvis. Hos os har min kone fået tilbud om overgang til MitID først i november 2021, så vi prøvede at installere og aktivere det.


Selve invitationen til brug af MitID, blev hun præsenteret for, da hun ville logge på netbank. Der var simpelthen kommet en valgmulighed, hvor man kunne logge på med MitID.


Det startede med, at vi først skulle opdatere oplysningerne i NemId, således at oplysningerne her er korrekte (mailadresse og telefonnummer).


Systemet fungerer i pricippet ligesom NemID, idet man skal have installeret den nye MitID app på telefon eller tablet. Appen downloades fra Apple Store eller Google Play.


Vi valgte at klikke på “Log ind med MitID”, og vi blev ledt let igennem processen (sørg for læse informationerne i installationsbillederne ordentligt).


Efterfølgende prøvede vi, at logge på netbanken med det nyoprettede MitID, og det gik fint. Efter hvad jeg har læst, vil man i overgangsperioden ikke kunne bruge MitID over alt. Der er nogle steder, hvor man stadig skal bruge sit NemID, så du skal endelig ikke slette NemID appen.


Hvis man ikke har en mobiltelefon, der opfylder kravene, kan man henvende sig på kommunens borgerservice. Du bliver så i stedet for telefonen udstyret med en nummerviser, som genererer en ny kode hver gang du skal logge på med MitId.







Klik på logoet nedenfor for at se en video om installation og aktivering af MitID


For at oprette MitId skal du bruge:

  • Dit Apple Id/eller Android Play med tilhørende adgangskode (for at kunne downloade MitId appen)
  • PC med adgang til netbank (NemId med adgangskode).
  • Smartphone, der lever op til kravene til MitId. (Mindstekrav: iPhone 5S eller Android 7)


  

Ældresagen har lavet en udmærket vejledning om MitId